Når man ser på en Staffordshire Bull Terrier, kan man hurtigt få sat den i bås med andre muskelhunde. Den ser bidsk og aggressiv ud. Men man skal ikke skue hunden på hårene. For der er faktisk tale om en rar familiehund.

Kendt for to ting

En Staffordshire Bull Terrier er primært kendt for to ting. Det er en hund med en stor vedholdenhed, og så er den en meget godmodig hund. Helt generelt er Bull Terrieren, som ofte også omtales som en “Staffy”, en dejlig hund til hele familien, og som kan knytte sig tæt til de mennesker, som den bor sammen med. For der er tale om en hund, der sagtens kan opdrages til at omgås både mennesker og andre hunde.

God sammen med børn

Faktisk er Staffordshire Bull Terrier, på trods af det bidske udseende, en hund der passer ekstremt godt sammen med børn. Det kan du læse mere om her. Når først hunden er blevet opdraget til det, så kan hunden nære stor kærlighed til børnene, og vil instinktivt søge kontakt og vise omsorg overfor familiens mindste medlemmer. Børn og hunde kan få rigtigt meget ud af hinanden.

Træning og opdragelse er vigtigt

En god hund får man kun via hårdt arbejde. Det kræver nemlig opdragelse at gøre din Staffordshire Bull Terrier til en kærlig og trofast hund. Det er ikke kun fysikken, der skal stimuleres og udvikles, men det er også hundens hjerne, der har brug for at få opgaver. Det er oplagt at kombinere de to ting under træning. Når din Staffordshire Bull Terrier er hvalp, er det vigtigste, at den får social træning, så hunden er afbalanceret i mødet med nye mennesker i fremtiden. Med en god opdragelse får du en Staffordshire Bull Terrier, som hele familien bliver glad for.